Lektørudtalelse

Forfatter: Lasse Andersson

En morsom bog til den første læsning. Det er forbavsende at der kan skrives bøger med en lix på 4, der har et reelt og morsomt indhold. Palle skal passe en kat for sin kammerat, men da katten kommer ind i hjemmet viser det sig at Palles far er meget allergisk overfor katte. Palle foreslår at faren flytter ud på altanen, men far vil have katten ud. Palle prøver at mindske kattens udsondringer - et bad hjælper ikke. Det hjælper heller ikke at lave en pose om til et kattedækken. Heldigvis ringer Palles ven og beder Palle om at passe hans slange i stedet for katten. Teksten er sat i små blokke og er som lixen antyder meget let at læse. De mange sjove illustrationer understøtter teksten godt. Bogen kan benyttes som en del af et emne om allergi, men vil først og fremmest glæde de nye læsere, der har læst de tre tidligere bøger om Palle og hans sjove far. Forfatteren har skrevet mange bøger beregnet for den første læsning, sidst serien Det gamle hus også fra 1998