Lektørudtalelse

Forfatter: Karsten Boll

Dette er 1. bind af en ny fantasy-ungdomsserie, hvor en hestehandler Onua opdager de skjulte kræfter hos den 13-årige forældreløse hovedperson Daine, der har den evne, at hun kan tale med dyrene og derved få dem til at lystre. Undervejs fra hestemarkedet frem mod landet Tornall bliver gruppen angrebet nogle gange, men Daine forudser det hver gang, og de når at tage deres forholdsregler. Daine bliver en vigtig brik i samfundet Tornalls kamp mod det onde, efterhånden som hun lærer at kontrollere sine magiske evner, hvilket udvikles frem mod bogens slutning. Selvom et handlingsmæssige univers kendes fra forfatterens serie Løvindens sang, gives der en grundig introduktion af det. Derudover er der en fyldig beskrivelse af Daine, hvorimod de øvrige personer beskrives s/h - (heltene virker lidt frelste). Sproget er normalt og ligefremt, men de relativt små typer gør bogen lidt kompakt. Forsidebilledet beskriver udmærket en del af handlingen. Bogen er uden undervisningsrelevans, men den kan sagtens anvendes til fritidslæsning fra 6. kl og opefter af såvel fantasy- som hestefans