Lektørudtalelse

Forfatter: Lars Damm Jensen

Bogen udkommer i serien De små fagbøger, der henvender sig til elever i 3. - 5. klasse. Emnet er populært for aldersgruppen, og her får eleverne en bog, som også de fleste af de yngste selv kan klare. Teksten er sat i små blokke med korte linier á 3 - 4 ord. Ordene er ikke valgt specielt lette, men alle sammensatte navneord er delt. På alle opslag er der fotos i forskellig størrelse, og de supplerer og støtter teksten. Bogen og serien er et fagligt seriøst tilbud til elever på mellemtrinnet. Efter en kort præsentation af Kina, den kinesiske mur og kejserne fortælles om en række kinesiske opfindelser og produkter som silke, kompasset, krudt og ris. Desuden fortælles om naturen, naturkræfter og et par truede dyr - pandaen og sneleoparden. Resten af bogen fokuserer på menneske og samfund: Familien, skolen, maden, livet i byen og på landet. Forsiden viser et flot og særegent kinesisk landskab med rismarker