Lektørudtalelse

Forfatter: Poul-Erik Friis-Larsen

Til alle Peddersen- og Findus-fans har forfatteren igen begået en skæg og lidt vanvittig historie. Peddersen mener, at hans høns, Findus' legekammerater, trænger til en hane og anskaffer hanen Caruso. Findus kan ikke fatte, at nogen kan trænge til en hane, der oven i købet galer dagen lang til, efterhånden, alles store irritation. Den må bekæmpes med alle midler. Først forsøger Findus at overgå hanens larmen - det lykkes ikke. Så forbydes den at gale mere end fem minutter i timen, siden en gang morgen og aften. Det frustrerer Caruso i en sådan grad, at han til sidst forsvinder. Forinden har han dog taget en meget nydelig afsked med hønsene, så snart vil der komme andre lyde i hønsegården, nemlig kyllingepip! En stor del af det morsomme ved denne bog (som ved de andre) er de herlige, meddigtende og flot farvede tegninger med et væld af finurlige detaljer. Fin oplæsningsbog fra indskolingen til de ældste billedbogslæsere, som også vil have stor fornøjelse af at læse den selv