Lektørudtalelse

Forfatter: Flemming Faarup

Der har i nogle år været stor diskussion om hvor stor skade ukyndige kanosejlere kunne forårsage på gydepladser, bundvegetation osv. i de danske åer. Dette har medført, at der på visse strækninger er begrænset tilladelse til sejlads. Forfatteren til denne bog mener, at der kun er fare for åens miljø, hvis det er store grupper, lejrskoler o.l., der sejler på én gang, så han har ikke problemer med at udgive denne bog. Efter en kort introduktion om hvordan man sejler i kano, af hvilke love og regler, der gælder og en række gode råd, gennemgås 50 ture på sejlbare danske åer, og det er altså ikke kun Gudenåen og Suså, der kan benyttes. For hver tur er der et kort, en gennemgang af ruten, med angivelse af interessante seværdigheder, og en faktaboks med angivelse af bl.a. restriktioner, overnatnings- og indkøbsmuligheder og udlejningsfirmaer. Der er liste over relevant litteratur. Bogen er meget velegnet til forberedelse af kanoferien, men selve turbeskrivelserne er så korte, at de nok skal suppleres med anden lokal litteratur