Lektørudtalelse

Det er fem år siden, at digteren, Søren Ulrik Thomsen sidst udgav en digtsamling: Hjemfalden, 1991. Den var usædvanlig god, blev med rette anset for banebrydende og blev vidt berømmet. Nærværende nye digtsamling er ligesom den tidligere fremragende, skønt den er væsensforskellig fra forgængeren. Hvor Hjemfalden var mørk, melankolsk, smuk og især talte til underbevidstheden, forekommer den seneste samling at være mere nøgtern og uforsonlig uden den klædelige tristesse-stemning. Her virker det snarere, som om der er sat en kraftig lyskaster på selve de ubeskyttede livsvilkår. Det udkrystaliserer klar, ærlig og modig lyrik, som i høj grad også afkodes af bevidstheden/intellektet. Disse digte har eksistentielle horisonter og filosofiske grunde; modsætninger, illusionstab, skæbne, kærlighed og konsekvens. Digteren har valgt arabeskens form til sin kunst med slynget syntaks og lange omfangsrige sætningsguirlander. Denne fornemme digtsamlig vil helt sikkert blive efterspurgt, og den kan også let gå hen og blive "kult"