Lektørudtalelse

Forfatter: Bente Nielsen

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Silas-bog nr. 11 er en dejlig beretning. Den handler om Melissas kamp for sin egen selvstændighed, som Silas har vanskeligt ved at respektere fuldt ud. Da Melissa bliver handelslærling i en fjernt liggende købmandsgård, lader Silas sig in cognito ansætte samme sted som hestepasser. Han vil være i nærheden, hvis noget skulle ske, hvad der så gør. Det mest overraskende ved bogen er, at Hestekragens vildskab er ved at fortage sig. Ja, hun forsøger sågar at skaffe sig arbejde. Samtidig med at det stadigvæk er en udsøgt nydelse at læse en Silas-bog, forekommer det mig, at personskildringen er blevet lidt unuanceret. Silas fremtræder i høj grad som overmennesket, der kan klare alt, mens alle andre måbende ser til - dog med undtagelse af melissa. Nye personer forekommer sort / hvide, f.ex. er købmanden en ren skurk. Sproget er blevet mindre knapt og mere malende, men det er dejligt alligevel. Slutningen er usædvanlig brat, og efterlader mange spørgsmål, f.ex. Får Silas sin Melissa?-FårMelissa sin uddannelse? - Formår Hestekragen at socialisere sig? Bogen vil blive slugt af trofaste S/tø-fans fra 13-14 år. Velegnet til oplæsning fra 12 år. Dramatisk forside af Svend Otto