Lektørudtalelse

Forfatter: Ejnar Vestergaard

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Natursynet i Vesteuropa fra Vergil til Folketingets marginaljordsdebat 22. januar 1986 er indholdet i denne spændende synsvinkel på industrilandenes pres på det ydre miljø. Hovedvægten ligger på den jyske hede fra ca. 1750 til nu, og her får man nye forståelsesmuligheder for de mange litterære, nationale, sociale og politiske sammenhænge omkring opdyrkningsfasen og senere bestræbelserne for at frede resterne af heden. Også de helt aktuelle forhold med fødevåreoverproduktion, EF-afhængighed, udkantproblematik og rekreative behov ses i ny belysning. Forf. er født i 1946 i USA, men har danske forfædre og er efter amerikansk universitetsuddannelse nu lektor ved Danmarks Lærerhøjskole. Bogen udkom 1984 på engelsk og foreligger hermed i en ajourført oversættelse. Gode illustrationer, noter, register, fyldig litteraturoversigt. I sammenligning med megen anden ideologisk litteratur om naturen er bogen konkret og virkelig anvendelig som baggrundsviden. Det må dog samtidig påpeges, at enpæn kulturhistorisk bagage og en vis studiemæssig skoling er nødvendige forudsætninger hos læseren