Lektørudtalelse

Erindringerne er ikke kronologiske, men opdelt i afsnit som: Statssamfundet, Algeriet, økonomi. Der indledes med et afsnit om "institutionerne", - et nøgleord i de Gaulle's politiske tænkning og handling. Afsluttende er et i øvrigt noget skuffende afsnit om statschefens rolle. EEC-kommentarerne er interessante, men af begrænset aktuel interesse. En rød tråd gennem bogen er på den ene side ringeagten for de politiske partiers og pressens adfærd, på den anden nødvendigheden af en folkelig opbakning; jfr. folkeafstemningerne, der uanset emne blev et spørgsmål om ja eller nej til de Gaulle. De Gaulles sprog er svulmende og overbroderet, så en dansk læser næppe kan undgå at krumme tæer gentagne gange under læsningen. Man ser en klar sammenhæng mellem stilen og den betydning de Gaulle tillægger ydre adfærd, især officielle ceremonier. De Gaulle lægger overhovedet ikke skjul på den taktik, han har anvendt fra sag til sag for at trumfe sin opfattelse igennem. Man bemærker her isærdannelsen af det franske statssamfund, der foruden at bære præg af fremsynethed, er politisk afpresning så det batter, og en af de hidtil bedste illustrationer til begrebet neo-kolonialisme. Jo, de Gaulle var en stor statsmand, og han vidste det. Beskedent ex.-tal tilrådes