Lektørudtalelse

Forfatter: Ejler Hinge-Christensen

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Selvfølgelig virker det ikke så overbevisende at læse teksten som at følge tv-filmatiseringen af Bergmans Scener fra et ægteskab. Men alligevel. En af de væsentligste grunde til seriens enorme succes skyldes nok, at der i denne sønderslidende dialog mellem to mennesker, som har elsket hinanden, hadet hinanden, været hinanden ligegyldige, men som aldrig helt har kunne frigøre sig fra hinanden, er så mange almengyldige og genkendelige situationer, at det på en eller anden måde berører de fleste i deres relationer til omverdenen. I teksten træder faren for svulstighederne tydeligere frem, og det dramatiske element forløses naturligvis ikke på samme måde, men det kan kun være små og ubetydelige indvendinger mod et mesterværk i sin genre. Bogen opnår næppe samme popularitet som tv-serien, men den skal nok finde mange lånere