Lektørudtalelse

Forfatter: Ove Frank

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Billedbog i meget stort format. B. W.s illustrationer er det alt dominerende i bogen, og det er en ny fornemmelse at se H. C. A. illustreret i den lidt krøllede stil, som man naturligt har forbundet med 1001 nats eventyr, hvor B. W.s illustrationer er gledet ind som det helt rigtige. Dette H. C. A.-eventyr kunne lige så godt foregå i Kina som i Europa, så B. W.s stil vil sikkert glide lige så naturligt ind her. Illustrationerne er stregtegninger farvelagt som akvarel, og i for- og baggrund udfyldes flere store flader med en enkelt detalje forstørret op og tegnet på som mønster (blade på en hæk). Alle, der kan lide B. W.s kunst, vil føle glæde ved bogen, og jeg tror, børnene vil blive glade for den, da den er tydelig i sin illustrering af eventyret. Da teksten er uforkortet og uforandret, skal blot nævnes, at den findes brudstykkevis ind imellem billederne, flere steder i to spalter, men altid så billede og tekst passer sammen. Teksten er sat med en læseteknisk forsvarligtypestørrelse og linieafstand, så teksten kan læses i 3.-4. kl. Oplæsning og billedfremvisning fra 5 år