Lektørudtalelse

Forfatter: Mogens Bille

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Historien om det halvvoksne enebarn der - drevet af ensomhed og isolation - udvikler et neurotisk dagdrømmeri med fantasifigurer, kulminerende i et selvdestruktivt vanvid, er skrevet før. Menkun sjældent har jeg tidligere siddet med en ungdomsbog med dette tema, som er lykkedes så fint - og så er forfatteren ovenikøbet debutant! Beskrivelsen af jeg-fortællerens eremit-tilværelse imoderens lejlighed, mens hun (moderen) er ude i byen og realisere sig selv med en ny kæreste, står uhyggeligt og hjerteskærende skarpt. Og forfatterens vurdering og dom over drengens nærmestevoksenverden er da også hård, nådesløs og ubarmhjertig. En ligegyldig overfladekontakt er kendetegnende for moderens interesse i sin dreng - en manglende omsorg, der gør det nødvendigt for drengenat opfinde 'englebarnet', hos hvem han kan få afløb for al sin omsorg og kærlighed. Bogen er et stærkt indlæg i debatten om 'det truede barn', og et indlæg som gør bogen velegnet til intensivtklassearbejde på 9.-10.klassetrin. Selvlæsning fra 14 år