Lektørudtalelse

Forfatter: Ulla Harne

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Den forsvundne kaptajn Grant har været væk i flere år, da lord Glenarvan kommer i besiddelse af en flaskepost, hvori kaptajnen beder om hjælp, da han er taget til fange af indianere. Sammenmed kaptajnens to store efterladte børn og nogle venner og bekendte tager lorden jorden rundt, og de finder endelig den forsvundne i god behold efter næsten 1 års søgning og mange dramatiskeoplevelser. Det er stadig en meget spændende fortælling med atmosfære og flere farverige personligheder. Denne udgave er forkortet, så alle de væsentligste oplevelser er med, men heller ikke mere -en hel del af charmen og atmosfæren er gået tabt. Den er betydelig kortere end Gyldendals udgave, som stadig er den bedste til gode læsere og til oplæsning, men den er mere omfattende end Gadsudgave og ligner ikke en letlæsningsbog. Bortset fra en meget handlingsmættet omslagsillustration af Robert Viby (som ikke er identisk med samme tegners forside til Gyldendals udgave), er den ikkeillustreret - så den ersåledes knapt så indbydende som Gads udgave. Smukt tryk og overskuelig opsætning. Kan anvendes til selvlæsning fra ca. 10 år