Lektørudtalelse

Forfatter: Birgit Sloth Petersen

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Bogen starter med at præsentere personerne, den engelske videnskabsmand og opdagelsesrejsende Fergusson, hans tro tjener og kok Joe samt den skotske jægerven Kennedy, og fortælle omforberedelserne til ekspeditionen i året 1862. Ballonfærden starter fra Zanzibar ved Afrikas østkyst. Første mål er at finde Nilens udspring. Derefter går det for alvor ud over uudforskede områder,og de tre personers mod, klogskab og overlevelsesevne bliver sat på mange prøver, inden de 5 uger senere når Afrikas vestkyst. - Denne udgave ligger meget tæt op ad originaludgaven (Hernov, 1975).Bogen virker stadig som en gammel bog i såvel sprog, personernes adfærd, den daværende teknologiske udvikling samt beskrivelsen af alle indfødte som menneskeædende vilde. Det er således en megetloyal Jules Verne gengivelse og en udmærket klassiker, hvis dramatiske hændelser fyldt med gys og gru som kanibalisme, tortur og nedslagtning vil fange læseren. Det er også en eventyrbog, hvorheltenes held ikke altid er ligesandsynligt. - Farvestrålende dramatisk forside og udstyr i øvrigt som de andre i serien. Tidligere bearbejdede udgaver kom i 1943 og 1958. Denne kan læses fra 10år og bruges til oplæsning fra 8 år