Lektørudtalelse

Forfatter: Søren Roth

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

I en ny serie Sjov med naturen er kommet to titler om henholdsvis luft og vand. Formålet er at få børn til at forstå fysikkens love for de to elementer ved hjælp af en meget lang række forsøgde selv kan udføre og forslag til tricks og andre ting de også selv kan lave. Til hver af bøgernes seks hovedafsnit gives en ultrakort indledning, ligeledes er forklaringerne på egenskaber ogkendetegn, som forsøgene skal illustrere, meget korte, men de virker alligevel tilfredsstillende på dette niveau. Forsøgsgangene forklares kort og præcist, enkelte forsøg er svære og kræver voksenmedvirken og formidling, ellers er de mange sjove og velvalgte forsøg beregnet til selvstudium. Udstyr til forsøgene vil almindelige husholdninger være leveringsdygtige til. Bøgerne er til overflodkulørte, der er leget meget med farveladen i layoutet, her benyttes farvede felter og indsatte rammer i hel- og halvsides farvelagte illustrationer. De er anvendelige i børnebiblioteket, hvor devil appellere til10-13-årige med lyst til eksperimenteren