Lektørudtalelse

Forfatter: Else Lerche

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Dette tredie bind afslutter Bag fronterne 1939-45. Som i de andre bind behandles af pladsmangel kun lande besat af tyskerne. Der indledes med få generelle kap. om modstandsbevægelsen og denstøtte, den fik, især fra England. Herefter behandles modstandsbevægelserne i hvert enkelt land. I nogle lande samarbejdede de, i andre f.eks. Jugoslavien, bekrigede de hinanden. I nogle lande blevvægten lagt på aktioner, i andre på at danne ventegrupper, der skulle støtte en allieret invasion. Fælles træk er, at det var kommunisterne, der satte gang i aktionerne, da Tyskland angreb Rusland,og at tyskerne i en del lande optrevlede organisationerne, så modstandskampen i perioder næsten gik i stå. Afsluttende fortælles om bekæmpelsen af modstanden. Den velskrevne tekst er mættet medinformationer og kræver en læser med nogen baggrundsviden. De mange s/h fotos, kort og tegninger er et væsentligt supplement til teksten. De tre bøger skal ses som en helhed, men denne bog kananvendes alene tilbelysning af emnet, nok mest i uddrag om enkelte landes modstandskamp. Den vil kunne anvendes på børnebiblioteket fra 13 år. Relevant farveforside, der viser tre modstandsfolk idækning