Lektørudtalelse

Forfatter: Tove Delica

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

57 digte - små og store mellem hinanden - udgør Thorstein Thomsens nye bog. Der er ingen fællesnævner for versene, som, der f.ex. er for digtene om Frede. De handler om alt mellem himmel ogjord. Tonen i bogen er let og humoristisk, flere af digtene har ofte en overraskende pointe og verden er som oftest set fra børnehøjde. Alle digtene er rimede, men ikke metrisk bundne, det rytmiskeer det vigtigste, og de er derfor gode at læse op, og sikkert sangbare. Der er vers om alvorlige emner f.ex. om gamle Lone, der indeni er en lille pige, og 'Og det forstår jeg ikke', om at blivestorebror. De fleste af versene er dog nonsens-vers med skægge ordspil og sammensætninger. Et par steder er de på højde med Halfdan Rasmussen, således digtet, der hører til bagsidebilledet om Persbedstefars skæg, der rummer en hel zoologisk have. Jeg synes, det er en fin samling vers til oplæsning for børn fra ca. 6-7 år. Der er kun få nittere, og rigtig mange af digtene ville være fine medmusik. Desværre erder jo ikke den helt store interesse for digte hos børn i den alder, men med musik ville de kunne nyde dem. Jon Ranheimsæter har tegnet herlige muntre tegninger med fart overfeltet, og de passer fint til versene