Lektørudtalelse

Forfatter: Lisette Lund

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Dette er en hel rødstrømpebog - tro det hvem der vil. - Caroline, sønnedatter af den legendariske Charlotte Anckarberg, der selvstændigt styrede både Tyrsta og Hellesta, slægter sin farmor på.Som hun er hun en charmerende, åndfuld, livlig verdensdame, men hendes hu står ikke til at blive gift - hun bryder sig ikke om alle sine bejlere - men til at blive noget i sig selv, og hun fårefter store kvaler overtalt sin far Will til at lade hende forpagte en af godsets forfaldne gårde. Med megen energi og stædighed lykkes det hende at få oparbejdet gården og et folkehold dér oggenindføre de gamle traditioner - der som i alle andre Hellestabøger er af stor nostalgisk betydning. Hjælp finder hun ikke hos sin far, men derimod hos en ældre nabo, David. Inden længe forelskerde to sig lidenskabeligt i hinanden og indleder et syndigt og skønt forhold med hemmelige stævnemøder, indtil Davids letfærdige kone meget belejligt går gennem isen og Caroline opgiver sinselvstændighed og lader sig smedeogså i de ægteviede hymens længer. - Kan læses uafhængigt af de andre Hellesta-bøger. Der er lidt mere liv over denne end over Foråret kommer til Tyrsta, men idramatik, person- og miljøskildring kommer den ikke op på linie med de første farverige bind i serien