Lektørudtalelse

Forfatter: Birgit Hald

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Kort efter udgivelsen af "Pa-papegøje" efterfølgeren til "Åh Abe" - har DR udsendt en sangbog med sangene fra de to meget populære cd-er/kassetter. Sangene er kendte, klassiske, børnesange. Degengives i deres oprindelige eller gængse udgave og kommer stort set i alfabetisk rækkefølge. Nogle steder har det været praktisk at bytte lidt rundt p.gr.a. teksternes længde, men bagest findes enalfabetisk indholdsfortegnelse. Nodebilledet, der er tydeligt trykt, består af melodilinien med becifringer og teksten til 1. vers, der gentages i forbindelse med resten af versene. Sangene ernemme at synge og spille, da alle melodierne er noteret i enkle, sangbare tonearter med højst to fortegn. Til enkelte af sangene er der forslag til, hvordan de kan synges som kanon. Jan Mogensenhar illustreret alle sangene med søde tegninger i douce farver, i samme stil som fonogrammernes omslag, der også pryder sangbogens for- og bagside. Det er en nydelig og overskuelig sangbog i etflot lay-out, og den skalnok blive efterspurgt af mange af de lånere i alle aldre, der med stor fornøjelse lytter til de nye udgaver af sangene