Lektørudtalelse

Forfatter: Finn Windfeldt Hansen

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

MS, forskningsstipendiat ved Kbh.Univ. og ES, kunstner og skribent, vil her 'befri fotoet for nogle af de sociale og dokumentariske hæmninger, det har været tillagt i historien'. Tesen er, atanerkendelsen af fotoet som kunstnerisk udtryk har afstedkommet et behov for en ny æstetisk bevidsthed omkring det. E.S. giver i fire ikke specielt sprogligt stringente essays en nytolkning afværker af de ældre fotografer: Strindberg, Alvin Langdon Coburn, Edward Steichen og Alfred Stieglitz. Efter at den tekniske perfektionering af fotoet med tilhørende muligheder for manipulation harnået et foreløbigt zenith søger forfatterne nye veje og ser fotoet som en udtryksform, betydningsfuld udfra egne præmisser og tillige rummende en række poetiske og emotionelle lag. Dette kommerdels frem i 'værkstedssamtalen' mellem M.S., formidler og E.S., kunstner, dels i bogens sidste del, M.S.' essays om nyere tendenser indenfor moderne foto, herunder især Sophie Calles arbejder. Enanderledes, rimeligtilgængelig og interessant foto- og debatbog, selvfølgelig illustreret (s/h) i overensstemmelse med emne og indhold. Med afsæt i fotografiets nuværende 'situation' og i'bevidstheden' omkring fotografiet sigter den mod læsere med interesse for nyere strømninger indenfor kunst- og billedteori