Lektørudtalelse

Forfatter: Katrine Høffding

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Bogen giver en analyse af kvindens historie gennem de sidste godt 100 år. Mest levende er afsnittene om klædedragt og fødsler, andre kapitler skildrer kvinden i by og på land, kvindensseksualitet, biologi og arbejde. Stoffet til bogen er indsamlet under 2 kandidatstipendier. Forf. kæder de mange historiske facts og statistiske oplysninger sammen med sin egen og hendes formødreshistorie, hvilket gør bogen varieret, således at de tørre afsnit veksler med de levende og subjektive. På sin egen stilfærdige facon får forf. sin personlige holdning til kvindeundertrykkelse ogpatriarkatets magt frem. Hun viser, hvordan kvindeligheden er blevet defineret kulturhistorisk under dække af biologi og natur, og hvordan den biologiske funktion at føde børn er blevet tillagtstørre betydning gennem dette århundrede i takt med, at den er kommet til at fylde mindre i kvinders liv. Bogen giver en fin indsigt i den forandring, kvindens situation har gennemgået for hvertårti i dette årh. Rigtillustreret med fotos. Den supplerer historiebogen Kvindfolk fra 1984, den er mere generel end Tinne Vammens bog om tjenestepiger, Rent og urent fra 1986, men ligesom disserammer den lige ned i 80'er-nes historieinteresse