Lektørudtalelse

Forfatter: Vera Jensen

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

I den stort anlagte og komplette udgivelsesrække af samtlige Modesty Blaise-historier er vi nu nået til det 12. album med disse to historier, der stammer fra perioden 1971 -72. Som altid erdet Peter O'Donnell, der har skrevet historierne, og selvom disse generelt er blevet tyndere og tyndere, så kan O'Donnell stadig få inspirerede øjeblikke, når han sidder ved sin skrivemaskine. Denførste af dette albums 2 historier er udsprunget af et af disse inspirerede øjeblikke. Historien hedder Dukkeføreren og handler om blind hævn og velfortjent straf. Den anden historie Kærlig hilsenfra Rufus er en banal historie om romantik og moral. Man kan sige meget om O'Donnells historier, men der er som regel altid logik og sammenhæng i dem. Romeros streg er præget af tung professionelrutine og er i hvert fald ikke blevet til i et inspireret øjeblik. Billedsproget er kedeligt og fortælleteknikken savner dynamik og grafisk nytænkning. Albummets fysiske fremtræden er upåklageligmed god papirkvalitetog nydeligt tryk. Desuden angives der omhyggeligt hvor og hvornår historierne tidligere har været udgivet. En absolut sober og berettiget udgivelsesrække for børnebiblioteketsældste lånere