Lektørudtalelse

Forfatter: Bodil Knudsen

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Knipling har for mig altid været forbundet med et traditionsrigt kunsthåndværk. Jana Novaks bog: Fri knipling viser, at et gammelt smukt »håndværk« snildt kan anvendes i moderne arbejder. JNlader fantasien spille. Der vises forslag til dekorative billedophæng, blomster, kugleophæng, fantasifugle, en klovn. Ved hvert motiv forklares fremgangsmåden via tegninger, der ligesom detraditionelle prikbreve viser, hvor nåle skal placeres, teksten angiver anvendt materiale og hvilke slag, der skal bruges. De forskellige arbejders sværhedsgrad oplyses. Efter mønsterafsnittet etteknisk afsnit, hvori omtales: materialer, forskellige slag, forskellige finesser, montering af arbejdet m.m. Altsammen anskueliggjort gennem tegninger, fotos og diagrammer. En fyldigindholdsoversigt findes, og teksten er klart trykt. Bogen forudsætter kendskab til den traditionelle kniplings grundteknikker. Kendes disse, kan der hentes megen inspiration og mange ideer i bogenher. Forlaget oplyser, at Jana Novak erfødt i Tjekkoslovakiet, nu bosat i Danmark. Karen Trend Nissen har bistået ved udformningen af danske fagudtryk