Lektørudtalelse

Forfatter: Torben Wilhelmsen

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Denne nye bog i serien Høst viden handler om cowboys i bred forstand. Altså ikke bare cowboys i USAs, Mexicos og Canadas vilde vesten, men også Argentinas gauchoer, Camargues gardians ogAustraliens ringere, men hovedvægten er lagt på Nordamerika. Indledningsvis defineres begrebet cowboy, og vi hører om cowboy'ens oprindelse. Derefter fortælles om heste og udstyr, livet på ranchenog kvægdrifterne. Nogle kapitler beretter om lov og orden og om våben og efter nogle afsnit om cowboys andre steder i verden afsluttes med et par sider om vore dages mere eller mindrekommercialiserede cowboy-kultur. Bagest register. Desuden indholdsfortegnelse. Bogen er opbygget som andre bind i serien. D.v.s. en meget kortfattet tekst og masser af farvefoto-illustrationer afalt vedrørende cowboy-livet og med levende modeller iklædt cowboy-udstyret, vist på sidernes hvide baggrund og med en kortfattet billedtekst til hver illustration. Bogen rummer et væld afoplysninger og gør en hel del ud af at fjerneeller berigtige de mange myter om cowboy-livet, skabt af bl.a. film og tegneserier. Der findes mange bøger om cowboy's i børnebiblioteket. Denneudmærker sig ved sit meget høje informationsniveau og den store koncentration af facts. Fra ca. 12 år og evt. også for voksne