Lektørudtalelse

Forfatter: Lars Damm Jensen

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Sagaen om Anne fra Grønnebakken fortsætter ufortrødent, og forlaget lover et 4. bind, ligesom det fortæller, at TV-serien samt nye episoder kommer på skærmen i 1991. Her i 3. bind, deroprindeligt udkom i 1915, forlader Anne hjemstavnen for at studere 3 år på universitetet, og handlingen går mest på de små dagligdags episoder både i universitetsbyen og i ferierne hjemme påGrønnebakken. Der er en hel del bønnemøder og optræk til mange forelskelser, der dog på sidste side giver det resultat, alle på forhånd vidste. Anne får sin Gilbert. Historien virker langtrukken ognoget kedelig, da der mangler drev i handlingen. Der er for mange pusse-nussede episoder, for få der flytter og bevæger læseren, der kan have svært ved at identificere sig med hovedpersonen oghendes liv, der udspiller sig i århundredeskiftets Canada - i en verden og tankegang, der er nutidens unge fjern. Sproget virker gammeldags, men knap så grelt som i 1. bind. Anne er hovedpersonenog godt beskrevet, hvorimod alleandre virker perifere og kun eksisterer i forhold til hende. Selv miljøet og tidsskildringerne falmer i hendes lys. Omslag i farver viser Anne med bagage på vej udi verden. Bogen har i skolebiblioteket ingen undervisningsrelevans og til fritidslæsning er målgruppen naivt-romantiske piger i 6.-8. klasse