Lektørudtalelse

Forfatter: Birgit Damtoft

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Hermed foreligger bd. 2 af Anne-bøgerne. Anne fra Grønnebakken - populariseret gennem TV - udkom herhjemme i 1987 og 1989, mens den canadiske originaludgave kom så tidligt som i 1909. Bogen eroversat til et smukt dansk, men datidens ånd og tone fornægter sig ikke. Vore børn og unge vil givet undre sig over den tids moralbegreber. Anne er som 17-årig blevet ansat som lærer i sin barndomsskole. Hun bor stadig hos Marilla, sin adoptivmor. Ofte falder Anne hen i sin egen drømme- og fantasiverden, men samtidig er hun særdeles aktiv og har mange gøremål blandt familie, venner, ja helelandsbybefolkningen. Bogen har et stort persongalleri, hvoraf nogle gennem deres livshistorier er portrætteret meget udførligt. Bogen har ikke noget spændende handlingsforløb, men er en hyggelig ogofte romantisk beskrivelse af landsbymiljøet for 80 år siden. En række sørgmuntre hændelser gør, at bogen ikke virker kedelig. Den fornuftige, men også impulsive Anne kommer jævnligt ud ivanskeligheder, menklarer sig igennem med skindet på næsen. Et mindretal af piger fra 6. klasse og opefter vil måske føle sig tiltrukket af bogen. Bogens forside udstråler hygge