Lektørudtalelse

Forfatter: Elin Søborg

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

I dette 8. og sidste bd. i serien om Anne fra Grønnebakken er det Annes og Gilberts yngste barn, datteren Rilla, der er midtpunktet. Handlingen foregår 1914-18, og gennem Rillas øjne og dagbogfølger vi krigen med den stærke patriotisme, der får canadierne til straks at gå ind i krigen på engelsk side, og som gør ordet pacifist til et stærkt skældsord. 400.000 canadiere, heriblandt alleAnnes 3 sønner, melder sig frivilligt og bliver hastigt sendt til fronten i Europa, mens de tilbageblevne kvinder laver Røde Kors støttearbejde. Den 15-årige Rilla modnes både gennem sorgen overbrødrenes afrejse og den enes død på slagmarken og gennem det ansvar, hun påtager sig ved at opfostre et moderløst krigsspædbarn, mens faderen er ved fronten, og initiativet til dannelsen af enlokal Røde Kors-afdeling for unge. Som sædvanligt får vi et veltegnet billede af tid, miljø og en række personer. Dertil får vi i dette bd. gennem den avislæsende familie et sjældent godt billedeaf forløbet af 1.verdenskrig, personer, fronter, slag. Det hele er serveret i et letløbende, poetisk og blomstrende sprog. Anne-fans fra ca. 12 år og op vil elske dette bd. som de foregående