Lektørudtalelse

Et overraskende og glædeligt gensyn med Laura Ingalls Wilder, hendes mand Almanzo og deres datter Rose. Bogen starter, hvor Laura-bøgerne slutter, og tyngdepunktet er nu den 7-årige Rose medforældrene tæt omkring sig. Den bygger på Roses fortællinger til sin stedsøn, bogens forfatter, og på Lauras dagbog på rejsen fra South Dakota til Missouri i 1894, kendt fra På vej mod vort hjem.1968. Der er tilstræbt samme fortællestil som i Laura-bøgerne. Opsætning og udstyr ligner, og selv en ny illustrator har tegnet med samme strøg, så man fornemmer at have en god fortsættelse ihånden. Den beretter om et opbrud på grund af flere års tørke, om den lange rejse i prærievogn til Det store, røde Æbles Land og en ny start her. Det er et endeligt farvel til familien Ingalls - oget møde med andre naturgivne vilkår. Det er også et møde med et Amerika i starten af teknikkens tidsalder. Det er stadig fascinerende at læse om dette nybyggerliv, hvor børn som voksne gennemarbejdets hårde skole skaberet sammenhold, et familieliv og et livsindhold, der lyser ud af hvert kapitel. I forfatterens efterskrift loves endnu et par bøger. Dette gensyn vil glæde de mangelæsere, selv om der er rykket en generation med den nye hovedperson