Lektørudtalelse

I 1894 bryder Laura Ingalls Wilder sammen med sin mand Almanzo og sin 7-årige datter Rose op fra South Dakota, hvor en længere tørkeperiode har tvunget dem fra gården. Efter en hård tur iprærievogn sydpå bosætter de sig i Mansfield Missouri, hvor de under store afsavn, men med Lauras velkendte optimisme i behold, starter forfra med landbruget. Dette er så første bind af tre medRose som hovedperson. Forfatteren er Roses stedsøn, som efter hendes død arvede hendes dagbøger og efter utallige opfordringer har omsat dem til en fortsættelse af Laura-bøgerne. Dette projekt måsiges at være lykkedes meget godt. Skrivestil og fortællemåde ligger tæt op ad Lauras, og de nette blyantstegninger, der er spredt som vignetter hele bogen igennem medvirker også til at skabe denhelt rigtige stemning. Det er en roman, der på den kendte stilfærdige og hyggelige, men aldrig sentimentale måde giver et godt billede af det ofte meget hårde nybyggerliv, en utrolig fattigdom, derbæres med aldrig svigtendestolthed og en kærlighed, der kan bære gennem mange ulykker. Som Laura-bøgerne velegnet til oplæsning for et aldersmæssigt bredt register, her kan også opvakte 5-årigevære med, og selvlæsning af gode læsere fra ca. 10 år