Lektørudtalelse

Forfatter: Jette Beider

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Børn elsker at klæde sig ud og ofte er deres fantasi vældig god, men af og til er en inspirerende bog en god hjælper. Denne bog præsenterer ideerne tre og tre. Efter flotte farvefotografier afde tre modeller både forfra og bagfra kommer forklaringerne til dragterne på de følgende sider. Beskrivelserne af de enkelte dragter består af en grundig materialeliste, hvor nogle af delene eryderligere beskrevet, en lille tegning viser, hvordan man kan sminke sig og i tekst og tegning vises, hvordan dragten laves. Hvis det er nødvenaigt at lave noget specielt, er der mønstre til det.Bogen indledes med et afsnit med gode råd før start, lidt om materialer, redskaber og sminke. Indholdsfortegnelsen giver et overblik over, hvilke 24 dragter bogen beskriver og adresselisten sidst ibogen kan være nyttig, når man mangler nogle specielle ting. Sammenlignet med de ældre bøger med ideer til udklædning har denne det fortrin, at alle modeller vises på flotte farvefotografier og medmeget enklebeskrivelser af, hvordan dragterne laves. Bogen kan bruges af børn i 3.-4. klasse og opefter