Lektørudtalelse

Forfatter: Susanne Thøfner

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Eustace, som vi mødte i Morgenvandrerens rejse, kommer med sin skolekammerat Jill til landet Narnia. Kong Caspian er blevet en meget gammel mand, og hans søn, prins Rilian, er forsvundet. Jillmøder Aslan, der pålægger børnene at finde prinsen og giver hende nogle vigtige instrukser, som hun desværre ikke altid husker. Børnene føres af ugler til marskmulerne, og marskmulen Muddermukkebliver deres ledsager. Efter alskens genvordigheder ender de 3 hos nogle kæmper, der vil æde dem, men ved at huske Aslans ord, lykkes det dem at flygte og nå ned til et underjordisk land. Herfinder de prins Rilian, der er forhekset af en heks fra nord, men de får brudt fortryllelsen, og det lykkes Rilian at overvinde heksen, og de når nu tilbage til Narnia til Caspians dødsleje. IAslans rige møder børnene den døde Caspian, nu atter dreng, og han får lov til at følge børnene tilbage til deres egen verden. Dette bind af Narnia-serien er ikke tidligere oversat til dansk.Bogens tryk og udstyr er somseriens øvrige bind nydeligt, kun gengivelsen af de små ill. er mørk og dårlig. Spændende, eventyrligt og ladet med religiøs symbolik er dette bind lige så glimrendesom seriens foregående bind. Oplæsning fra 9-10 år, selvlæsning fra ca. 12 år