Lektørudtalelse

Forfatter: Karen Sejerøe

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Nærværende novellesamling består af 14 noveller med emner fra overtro til næstekærlighed. Novellerne er skrevet i perioden 1916-1953 og har været trykt i aviser og ugeblade. Nogen rød trådgennem udvalget findes tilsyneladende ikke, men såvel spændende- som humoristiske historier forekommer. Som sædvanlig hos Morten Korch skildres jævne folk og deres mod- og medgang. I det store heleer tonen optimistisk og alle novellerne ender godt. Da udvalget består af relativt korte historier er menneskeportrætterne for det meste overfladiske, specielt kvinderne er beskrevet som gode,ydmyge, arbejdsomme og tilgivende; de traditionelle kvindelige dyder. Mandsportrætterne spænder over et videre og mere nuanceret spekter fra det satiriske portræt af den fallerede forfatter tildegnen, der maner spøgelser væk. Historierne er velegnede til både selv- og oplæsning og vil nok glæde de lidt ældre lånere mest. Novellernes lidt knappe form hindrer en dyberegående miljø ogmenneskeskildring, men det vilikke skræmme Morten Korchs trofaste læsere væk. Rasmus Nabo er sat med tydelig skrift og god afstand mellem linierne