Lektørudtalelse

Forfatter: Birgit Hald

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Midt iden store Povl Kjøller-revival kommer her en ny sangbog med 51 af P.K.s sange inddelt stort set efter de plader, de var på. Samtlige sange fra - og andre børnesange, en stor del afsangene fra Vil du med i skoven ?, Skal vi synge sammen ? og Kaj og Andrea samt enkelte sange fra lidt nyere plader og P.K.s hyldest til litteraturen: Bøger bruger ikke batterier er medtaget. Iforordet fortæller Jimmy Stahr om ansættelsen af P.K. i B&U ved D.R., og hvordan han har været medvirkende til, at danske børn også kan finde på at synge dansk. Teksterne tager udgangspunkt i børnog deres hverdag, og de er stadig brugbare, selv om de nogle steder virker lidt 'frelste'. Melodierne er skrevet i enkle taktarter og næsten alle også i enkle tonearter. Nodebilledet består afmelodilinien med håndtegnede noder og becifringer, der i enkelte af sangene er lidt gnidrede. Mange af sangene er illustreret med stregtegninger af Palle Bregnhøi, der rammer tonen i dem fintligesom den flotte og appellerendeforside med en glad dreng og hans cykel. Sangbogen afsluttes med et register og indeholder 6 sange, der ikke er i P.K.s for nyligt genudgivne Sangbog (94/35), dertil gengæld er mere omfattende og lidt lettere at bruge, da den har spiralryg og teksten til 1. vers trykt i nodebilledet