Lektørudtalelse

Forfatter: Knud Stadelund

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Med denne tiårsoversigt over begivenheder i 80'erne kan man få genopfrisket nogle af de mange hændelser, der enten er gået i glemmebogen eller som har været af betydning videre ind i 90'erne.Bogen indledes med en kronologisk præsentation af begivenheder i ind- og udland fra 1.1.80 til 31.12.89. Så følgeret afsnit om firsernes døde og en omtale af kendte nationale og internationalepersonligheder. Derefter findes 'Årtiets fakta', der i en lidt bredere form tager sig af bl.a. kultur, presse, politik og sport, og bagest i bogen er der et index. Det er en handy opslagsbog i detvelkendte lay-out, der indeholder en massiv information, man kan dykke ned i efter behov, og som kan bruges til at skaffe sig overblik over tiåret og en pejling af, hvilke trends, der varfremherskende. Den tospaltede tekst, der kan selvlæses fra 5.-6. kl., fremstår i de længere artikler ret kompakt. Et varieret s/h billedmateriale samt enkelte diagrammer understøtter tekstenudmærket. Håndbogen, der har en bredanvendelsesflade, kan dels anvendes til selvstændig fordybelse fra 5. kl. og dels som led i historie og samtidsorientering på 8.-10. klassetrin