Lektørudtalelse

Forfatter: Jørgen Lund

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Bogen rummer 28 historier hovedsageligt hentet fra Bibelen, mytologi, myter, sagn og saga. Fælles for dem alle er, at de er meget korte og meget lidt forklarende. Som eksempler på det sidstekan nævnes, at begrundelsen for at Noa byggede sin ark er, at 'han hørte en stemme.' Vi hører, at Odin søger råd ved Mimers brønd, men vi hører ikke, hvem Mimer er, eller hvad Mimers brønd er.Forklaringen på, at Odysseus får en så langvarig hjemrejse, gives ikke. Det var blot et par tilfældige eksempler. Det skal dog siges, at flere af fortællingerne slutter med et 'Læs mere i .../Læsmere om i...' - og at bogen afsluttes med en litteraturliste og et ordregister, hvori Mimer er nævnt - og at Mimer optræder i en senere historie. Kortheden og den lette form vil muligvis tiltale endel selvlæsere fra omkring 10-11 år, og en lærer kan bruge bogen som oplæsningsbog og komme med uddybende forklaringer. Helt positivt er det, at man kan få forklaret begreber som en LykkensPamfilius, en gordisk knude,et Ødipus-kompleks osv. De fine s/h illustrationer underbygger godt de enkelte fortællinger, og omslagsillustrationen burde fængsle, så man får en gedigen bog i hånden