Lektørudtalelse

At Thorkild Hansen gennem det meste af sit liv skrev dagbøger er vel efterhånden de fleste bekendt, ikke mindst efter udgivelsen af hans efterladte Et atelier i Paris (1990) medungdomsdagbøgerne fra 1947-52. Men også mere bearbejdede dagbøger, fra researchrejser før store dokumentarværker er blevet udgivet med f.eks. En kvinde ved en flod (1961) og Vinterhavn (1972). AtThorkild Hansens dagbøger både som litteratur og som menneskelige dokumenter placerer sig aller forrest blandt det bedste i moderne dansk litteratur er der vel bred enighed om. Disse to fragmenteraf dagbogsrækkerne føjer sig fint ind i rækken. Det er oplevelser og dage fra tidspunkter i forfatterens liv, hvor han ikke arbejdede på nye værker, men holdt fri sammen med familie og venner,rejste og oplevede. Få kunne opleve så intenst og gengive oplevelsen så levende som Thorkild Hansen. Her får vi et glimt af Færøerne i al naturens vælde og med en befolkning, som er formet af sinelevevilkår. Fra 1966, men god læsningsom baggrund for at forstå øernes aktuelle problemer. Derefter i et spring til en helt anden verden og til en ny familie, på en sejltur rundt blandt øerne iKykladerne, i en verden af kunst og historie, men også nutid og mennesker, vejr og vind og daglig glæder og besværligheder. Thorkild Hansens store publikum vil kaste sig over bogen, men ogsågrækenlandselskerne vil, men eller uden interesse for ham i øvrigt, få gode oplevelser med den