Lektørudtalelse

Forfatter: Inger Søndergaard

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Efter samme koncept og i samme serie som forfatterens Barn I Kina, 1993 og Barn i Ecuador, 1994 udkommer denne fotografiske billedbog om den 7-årige Subia fra Indien. Hun bor i en to-værelseslejlighed sammen med 14 andre familiemedlemmer. De bor i byen Ahmedabad, og bogen følger Subia en enkelt skolefridag, hvor hun tager med sin far på arbejde i hans scooter-taxa. Gennem mange flottefarvestrålende fotografier og en bredt beskrivende tekst fortælles om Subias oplevelser - om de ting, begivenheder og især mennesker, hun møder undervejs på sin taxa-tur. Det giver et godt indtrykaf dagliglivet, madvaner, erhverv og boligforhold, man møder i Indien. Det er en sød beskrivelse set med barneøjne. Selv om Subia møder både tiggere, hjemløse og hårdtarbejdende kvinder er de allesmilende og venlige. Læseren får på den måde et udramatisk billede af moderne indisk storbykultur, der til en vis grad står i modsætning til mediernes historier om klasseskel, sult, sygdom ogreligionskonflikter.Der findes efterhånden mange bøger om Indien i børnebiblioteket, men de fleste er ret gamle. Ved sammenligning er denne bog unik, fordi den er særlig god til de mindre børn.Den kan bruges til emnearbejde og som uforpligtende oplæsning for nysgerrige børn i alderen 4-9 år