Lektørudtalelse

Forfatter: St. Bering Jacobsen

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Tors rejse til Udgård må betragtes som første del af Robert Fiskers gendigtning af de to bedst kendte historier om Tor. Den anden er historien om Tors fisketur. I begge bøger er to afsnitidentiske, nemlig indledningen om aser, jætter og mennesker, og slutningen med titlen: Hvem, hvad og hvor i guders og jætters verden, hvor en mængde navne fra den nordiske mytologi forklares.Omslag og øvrige illustrationer i sort/hvidt af Palle Bregnhøj. Teksten er sat med klare typer og med en bred margen. Korte linier med 7-8 ord, hvoraf flere vanskelige. Fortællingen er bådespændende og dramatisk. Den vil kunne fængsle læsere fra ca. 10-11 år. Bogen vil også kunne anvendes til læsesvage elever. (Se også venligst lektørudtalelse om Tor tager på fisketur.)