Lektørudtalelse

Forfatter: St. Bering Jacobsen

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Robert Fisker genfortæller her den kendte historie om guden Tors rejse til jætten Trym for at få sin stjålne hammer, Mjølner, tilbage. Det gør forfatteren med munterhed, lune og barokkeindslag, der støttes bravt af tegneren Palle Bregnhøjs illustrationer i s/h og af omslagets farvestrålende iklædning af Tor som brud. Handlingen formodes bekendt. Bogen er en del af serien Læsselv, som forlaget Sesam udgiver. Fortællingen er sat med store typer, god linieafstand og meget bred margin, så teksten kan læses fra 3. klasse og opefter. Bagest i bogen findes en 8 sider langoversigt over og forklaring af den nordiske mytologis navne og begreber. Samme oversigt som i seriens to andre bøger om Tor. Der er mange måder at fortælle myter på, og skolebibliotekerne harrigeligt at vælge mellem. Denne bog er et utraditionelt indslag i genren