Lektørudtalelse

Forfatter: Anne-Mette Sulsbrück

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Forf. er tilknyttet Danmarks Gedeavlerforening og holder begge geder. Med stor omhu besvares mange af de spørgsmål, der må melde sig hos en nybagt gedeholder: indretning af stalde og folde,køb af geder, omtale af gederacer, fodring af kid, geder, ungdyr og bukke. Foderplanlægning omtales med eksempel på kraftfoderblanding og fodermiddeltabel. Der redegøres for gedens anatomi,bedækning, drægtighed og tæmning samt kidpleje. De almindeligst forekommende sygdomme beskrives. Malkning og anvendelse af gedekød (med opskriftforslag) og mælk (smør, hytteost, skæreost) omtales,ligesom anvendelsen af gedeuld og -skind med opskrift på, hvordan man selv stivgarver gedeskind. Partering af det slagtede dyr beskrives. Forf. betoner overalt nødvendigheden af daglig pleje ogopfyldelsen af dyrenes naturlige behov. Bogen er overskueligt disponeret med indholdsfortegnelse og udmærket stikordsregister. Henvisning til 5 titler (norsk/svensk/engelsksprogede). På danskfindes i dag kun spredte artikler ibogform. Hermed opfyldes et behov. Nogen samlet beskrivelse på dansk er ikke udgivet siden 1912 (Pynt: Gedeavl og gedehold)