Lektørudtalelse

Forfatter: Else Rydal

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Hvis vi elskede mere - ville her være rarere at være for os alle. Men det gør vi altså ikke, konstaterer M.C. og fortæller så om dem, der er uden for, de gamle, børnene, de svage: enarbejdskammerat bliver fyret, og man har ikke mod til at slå i bordet; en mor og hendes åndssvage søn; en blind ung mand, der ikke tør engagere sig følelsesmæssigt, for det gør så ondt at blivesvigtet. Og om en af dem, der har magt: en plejehjemsbestyrer, der helst ser taknemlige, underdanige ansigter omkring sig. En af de længste historier skiller sig lidt ud: et gammelt ægtepar vrisserad hinanden, men hver for sig tænker de tilbage i tiden og fatter, at den anden dog var livet og lykken. Det er 10 gode historier, der i temavalg og synsvinkel minder meget om Ørums noveller: omtaberne, outsiderne, de små i samfundet og om forargelsen og dømmesygen hos dem, der sidder på flæsket. Men fortællingerne er korte og spinkle og viser ikke nye sider af M.C.s forf.skab; hvorromanerne åbenbarer hendes egenart,gør novellerne hende ligesom mere almindelig. Anskaffes overalt, men ikke i så højt ex.tal som "fru Larsen"