Lektørudtalelse

Forfatter: Katrine Høffding

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Der gives i bogen en situationsrapport fra de væsentligste begivenheder i de sidste fem års ungdomsoprørs udvikling rundt om i Europa. Efter en god indledning beskrives bevægelsen fra deførste slumstormerbevægelser i Holland i 1975 over Italien, Vesttyskland, Schweiz, England til begivenhederne på Nørrebro i 1981. Til sidst opridses oprørets vigtigste samfundsmæssige baggrunde ogdets videre perspektiver vurderes. Teksterne har form af beretninger, samtaler og essays der dels er hentet fra forskellige udenlandske tidsskrifter som f.eks. Kursbuch, Rohwohlt, Race and Class ogdels igennem danske bidrag af Claus Jensen, Erik Kristian Sloth og Søren Marcussen. Bogen er med beskrivelsen af de europæiske begivenheder en forlængelse af initivgruppens bog: Ungdomshus nu!,Tiderne Skifter, 1982, der især behandler de danske forhold og som opsummering af de historiske forhold internationalt et supplement til Rye Madsen m.fl.'s bog: Ungdom 80 - ungdom som socialbevægelse, Politiske Studier,1982. Bogen er let tilgængelig og henvender sig som debatbog til undervisning og som orientering, videnopsamling til folk, der er interesseret i de unges forhold i80'erne, og så til de unge selv