Lektørudtalelse

Forfatter: Peter Søvad

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Denne bog ligger lay out-mæssigt tæt på Frøen kysser, 1984. Bogen indeholder fjorten sange, som handler om: Jul, gaver, forventning, nytår, vinter og det første spæde forår. Sammen med bogener udgivet et kassettebånd, hvor sangene spilles af "Ole Bundgaard med band". Der er overensstemmelse mellem tonearterne i bog og på bånd. De fleste sange er ganske iørefaldende og bevæger siggenremæssigt inden for blues, country og pop. Ingen af sangene er særligt svære at spille (max fire fortegn). Nodeskriften er tydelig, men desværre ikke så behageligt stor som i "Frøen".Tekstmæssigt er sangene en smule svage. Nogle er ganske enkelt for lange, og man savner af og til en samlende pointe. Enkelte steder har man en fornemmelse af, at jagten på plausible rim har styretindholdet og ikke omvendt. - På trods af disse svagheder er helhedsindtrykket en ganske sød sangbog til julesamlingen. - Kan med voksen bistand anvendes fra fem-seks år, om end nogle af sangenesøger et lidt ældre publikum