Lektørudtalelse

Forfatter: Beth Høst

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Det kan i første omgang undre én, at denne bog, som er nr. 3 i en serie genudgives (nr. 1: Egholms gud, nr. 2: Clara von Haags mirakel). Som førstegangslæser må jeg dog indrømme, at man vedlæsningen ikke "mangler noget". Det er en snurrig fortælling om fantasten Stefansen og hans lilleverden, der umiddelbart synes så hverdagsbanal - arbejdet som jernbaneassistent - forelskelsen i denlunefulde overklassepige. Ser man nærmere efter, er tingene sært forvredne, galskaben og fantasien har frit løb. Stefansen afskediges efter et rangéruheld, og spændingen i denne sekvens er ethøjdepunkt. Det hele handler om individualisme, og det handler om frihed og frigjorthed. Genudgivelsen er måske et svar på Piet Heins udtrykte ønske i sin lille bog Johannes Buchholtz's UroligeHjerte fra 1977, hvori han erklærer denne bog som moden til genudgivelse og værdig til alene at repræsentere Buchholtz. Urolige hjerte, sidst udgivet i 1930, kan også appellere til 80'ernes læsere