Lektørudtalelse

Forfatter: Merete Dael

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Der er stadig masser af spræl i de populære bøger om Kasper og Sofie. Efterhånden er der udkommet 12 forskellige billedbøgerom de to venner. I denne glæder Sofie sig - for det er dagen, hvormorfar henter hende fra børnehaven. Mens moren har travlt med at arbejde, hygger de to sig med hinanden. Så meget, at de næsten glemmer tiden. I fantasien foretager de rejser jorden rundt ogovervinder naturligvis de største farer. Legen foregår om bord på morfarens båd Brahmaputra, som er trukket op på land. Sofie maler også en stor sol med tykke stråler på båden og håber på en varmsommer. Illustrationerne er udført i den velkendte lyse og livsglade streg. Det er en kærlig og stemningsfuld beskrivelse af forholdet mellem barnet og den ældre bedstefar, som trods sin aldervirker ret ungdommelig. Bogen rammer plet med sin beskrivelse af det helt særegne og værdifulde udbytte, der kan være i samværet mellem de to generationer trods aldersforskel og vidt forskelligeerfaringer. Al denne livsglædevil sandsynligvis smitte af - både på den 2-4-årige læser og den voksne og modne ditto