Lektørudtalelse

Forfatter: Lars Damm Jensen

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Sorte negle får man, hvis man bruger bogen efter dens intentioner: Roder i jorden året rundt! Det er en aktivitetsbog om, hvad man kan bruge sin have til sammen med børn. Der gives anvisningerpå et hav af ting, man kan foretage sig, bare der er et stykke jord til rådighed. Alt fra fastelavnsris over urtehave, påskeæg, lege, bålplads opskrifter til fuglefoderhuse og snelygter. Bogenfølger årets gang, men ellers er det svært at få overblik over de mange aktiviteter. Umiddelbart virker bogen uoverskuelig og sammentrængt trods de mange illustrationer og farvefotos. Enestemulighed for at finde rundt er et stikordsregister. Kapitelinddeling eller emneoversigt savnes stærkt. De enkelte aktiviteter er beskrevet i små tekstblokke med overskrift og støttet af enten fotoeller illustration, men det kræver grundigt kendskab til bogen at udnytte dens mange muligheder. I skolebiblioteket vil bogen være egnet til ideer til aktiviteter i skolefritidsordningen