Lektørudtalelse

Forfatter: Karsten Just

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Efter en lang række bøger om mere eller mindre eksotiske fjernøstlige kampformer, endelig en gennemarbejdet og letlæselig indføring i judosporten, et standardværk til afløsning af Bonfranchi:Skal vi dyrke judo, 1979 og Jakobsen: Judo, 2. oplag 1986, med sit langt videre sigte. Judo, direkte oversat Den blide vej, videreudviklet fra jiu-jitsu som en mindre styrkebetonet kampform, hvorgrundideen er at den lille og svage ved at give efter og udnytte modstanderens svagheder, kan besejre den store og stærke, er efterhånden en udbredt sport her i landet, og det er til denne bredekreds af udøvere, fra nybegyndere på 8 år og frem til indehavere af det sorte bælte denne bog henvender sig, til inspiration og dygtiggørelse. Efter velfortalte og fascinerende afsnit om denhistoriske baggrund i det feudale Japan og den filosofi der ligger bag, afsnit om de forskellige teknikker, lige fra fysiske så som fald- og kasteteknikker, til meditation og opvarmning, altforklaret kort og koncist ogillustreret med fremragende sort / hvide fotoserier, hvor de enkelte finesser vises og forklares. Detaljeret indholdsfortegnelse, ordliste og en fyldig litteraturlistefuldender bogen, der kan bruges i såvel børne- som voksenafdelingen