Lektørudtalelse

I den fjortende billedbog om fem-årige Alfons med det runde måneansigt har han lært at binde sløjfer. Far giver ham lov til først at bruge en rulle sejlgarn og siden et garnnøgle, så alt ihuset bliver bundet sammen. Da to venner kommer for at lege, kan entrédøren ikke åbnes, men så falder far over en snor, der går i stykker. Nu kan døren åbnes, vennerne kommer ind og beundrerAlfons" sløjfer. Alle hjælper hinanden med at rydde op, og til sidst kan børnene lege med en svævebane, som Alfons har lavet. Såvel billede som tekst er meget enkel, på grænsen mellem pege- ogbilledbog. Emnet er genkendelig for de små, og atmosfæren er tryg og varm. Der er ingen problemer, som skal løses, men et hverdagsforløb skildres på en pædagogisk god måde. Tekst og billede ergennemarbejdet og passer nøje sammen. Egnet til sidde-på-skødet-oplæsning for børn, der nok i de fleste tilfælde vil være under skolealderen, og bogen vil kunne udvide deres ordforråd ogbegrebsdannelse. Når bøgerne om Alfons også ibhkl. -1. kl. er efterspurgte på skolebiblioteket, skyldes det vel mest de positive minder, børnene har om dem fra børnehaven. Nostalgi påindskolingsstadiet