Lektørudtalelse

Forfatter: Gitta Jürgensen

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

I denne nye Alfonsbog er han 5 år og har lige lært at binde flotte sløjfer helt alene. Det er utroligt spændende og fascinerende. Også far er glad, for hvor mange gange har han ikke bundetAlfons" sko, ishockeystøvler og anorak. Far er flink. Han låner Alfons sin store rulle sejlgarn. Nu skal der rigtig bindes sløjfer og knuder på kryds og tværs i køkkenet helt hen til entredøren somforsynes med en lille klokke, så Alfons kan høre, når Victor og Mille kommer for at lege. Far har det ikke nemt. Han må hele tiden bøje sig og skræve over snore alle vegne. Pyt, tænker han, knægtener jo så dygtig. Men da far snubler og ryger på næsen med suppegryden er det nok med alle de snore. Så skal der ryddes op. Atter en vellykket Alfonsbog med en episode hentet lige ud af hverdagen,og hvor både børn og voksne er taget lige på kornet. Humoren, underfundigheden, varmen og det særlige forhold mellem Alfons og faderen er også til stede denne gang. Illustrationerne giver en finvisualisering af emnetog fungerer tæt sammen med teksten. Der er skabt en helhed som nok kun opnås, når forfatter og illustrator er samme person. Bogen hører hjemme blandt de lette Alfonsbøger.Voksne og børn fra 4 år kan more sig sammen. Indbydende omslag hvor Alfons pakker indholdet ind og binder sløjfe om