Lektørudtalelse

Forfatter: Ove Frank

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

I brombærhegnets eventyrverden, som er befolket med mus klædt i dragter fra århundredskiftet, fortælles om musebarnet Wilhelms fødselsdag, om hvordan de voksne laver en skovtur og under denoverrasker Wilhelm med gaver og lagkage Handlingen er fuldstændig udramatisk og fortæller om musefamiliernes bolig i de hule træer, som er indrettet som engelske boliger år 1900. Derudover får viat vide, hvad de enkelte mus har som erhverv. Teksten er sat med læsevenlige typer og i korte afsnit under eller over for billederne. Den har ord som ikke umiddelbart hører med til mindre børnsordforråd; ja, et ord, kvinkeleren, må også jeg melde pas overfor. Illustrationerne er hel- og halvsides konturstregtegninger farvelagt med nuanceret akvarel i dæmpede pastelfarver. De er fyldt meddetaljer i for- og baggrund, hvorved skildringen af miljøet forstærkes. På grund af bogens lille format og deraf følgende små illustrationer samt den, hvad ordvalget angår, svære tekst er bogen enudprægetsidde-på-skødet-oplæsningsbog for børn i førskolealderen. Når bogen kan selvlæses, vil den være uden interesse for barnet